et udstillingssted, et kunstnerisk og kuratorisk kollaborativ

Prags Boulevard 61, 2300 København S


LOKALE RYKKER LOKALET

Efter 3 gode år i Griffenfeldsgade 27 på Nørrebro, har vi besluttet at rykke LOKALE videre – foreløbig til et Pelikan Self Storage rum. Men fra det nye år flytter vi ind hos foreningen BRYG, Prags Boulevard 61.

Her vil vi fortsætte vores kollaborative eksperimenter, vores fokus på en legende kunstnerisk grundforskning og vores konkrete tiltag, der kan udvide og fordybe en billedkunstnerisk praksis i vores tid.

Vi har været rigtig glade for årene i Griffenfeldsgade. Men nu tager vi konsekvensen af, at det i længden er uholdbart, at så store dele af de begrænsede ressourcer, skal gå til husleje frem for at blive brugt til det egentlige formål – den kunstneriske udveksling.

Så foreløbig tak til alle de trofaste gæster der er kommet til vores aktiviteter gennem de tre år.

Tak til Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Rådet for Visuel Kunst og Nørrebro Lokaludvalg for økonomisk støtte.

Vi glæder os til at tage jer alle med på en fortsat rejse og lover at kalde højt og bredt ud, når vi skyder arbejdet i gang i det nye år. ….Stay tuned!

Med mange hilsener

LOKALE /

Åse Eg, Ulla Hvejsel, Anders Benmouyal, Peter Rørbæk, Ulla Eriksen, Kerstin Bergendal, Jørgen Carlo Larsen, Jesper Aabille, Jette Ellgaard, Mette Gitz-Johansen, Camilla Nørgård og Cai Ulrich von Platen.

Søndag den 8 oktober 2023 kl. 16 – 18 gennemfører udstillingstedet LOKALE en sidste artist talk i stedets lange stafetudstilling SKØNHED-VÆRKSTED-SPROG-HANDLING.

Kerstin Bergendal vil her tage os med ind i en kunstnerisk praktik, der på samme tid er stedspecifik, tidsbaseret og intervenerende.

Som afsæt viser Kerstin to korte videofilm. De er ret beset rene portrætter af to personer, og begge er nabo til et og samme grønne areal i Bispebjerg. Dette grønne, relativt anonyme areal, skal meget snart forandres radikalt – det skal blive til en ny bypark. De to portrætterede personer ser ikke ens på den kommende forandring. De ser faktisk ikke ens på ret meget – hverken deres hverdag, det grønne område eller boligområdet.

Portrætfilmene kan ses som selvstændige værker. Men samtidig er de kun to ud af femten videoer fra området. Hvilke igen er blot en lille del af det fire år lange kunstprojekt Apropos en eng, hvor kunstneren bruger denne byudvikling, som sit laboratorium.

I LOKALE vil Kerstin fortælle om hvorfor hun vælger at kortlægge netop uenighed, i synet på et og samme grønne areal. Og om, hvordan dette arbejde også samtidig opretter forudsætninger for efterfølgende at forstyrre planlægningen af den nye park, i forhold til målbilleder og makroplaner.

Kunstnersamtalen bliver senere fulgt op af et større offentligt event:

Den 27 oktober 2023 vises Kerstins lange film om projektet, som en del af København Arkitekturhovedstad 2023. ( ref https://arkitekturhovedstad.kk.dk/…/groenningen-apropos… )

LOKALE inviterer til hele to artist talks i denne uge:

Velkommen enten i LOKALE Griffenfeldtsgade 27, 2200 Kbh N – hvor vi serverer en bid mad. 

Eller via zoom: https://gu-se.zoom.us/my/kerstinbergendal

Torsdag den 21. september 2023 kl. 16 – Maddie Leach, der kommer fra New Zealand er især anerkendt for sin innovative og stringente måde at bruge konceptuel tænkning i forhold til en social, stedsspecifik og procesdrevet kunstpraksis. Hvert af hendes projekter udvikler sig derfor også på egne præmisser og får sin egen materielle præsentationsform. 

( ref:  https://www.maddieleach.net/)

I LOKALE vil Maddie genintroducere The Grief Prophesy, et projekt hun oprindelig udviklede til Göteborg Biennalen i 2017.  Her fulgte hun op på en fortælling om et blodigt homofobisk had-mord, der nogle år forinden havde fundet sted ved et vandtårn i en stor park i Göteborg. Hendes arbejde blev til en undersøgelse, der skulle vise sig at trække uventede tråde mellem blandt andre et kendt svensk heavy metal-band, Göteborgs moské, to nøgleharper og et omvendt pentagram.

Søndag den 24 september 2023 kl. 16 –Sreejata Roy er en internationalt anerkendt indisk kunstner, der bor og arbejder i New Delhi. Hun bruger kunstnerens status, rolle og metoder som afsæt for at agere, i forhold til skævheder i det samfund, der omgiver hende. I LOKALE vil hun fortælle om et af sine projekter, hvor hun inviterer unge migranter / flygtninge / asylansøgere til sammen at lave mad fra opskrifter fra hver af deres oprindelsesland. Imens de laver maden, fortæller de hinanden om den kulturelle baggrund, som det enkelte måltid også er et billede på. Disse dialoger mellem dem vokser gradvist til en fælles afprøvning af, om de kunne tage en mere synlig plads i det indiske samfund. Dette fører til at de gennemfører improviserede, samarbejdende og tværmediale fortællinger i byrummet, hvor de optræder midt i en kultur, der gennemgående afviser kvinder som ligeværdige partnere i samfundet.  

( se: https://www.youtube.com/watch?v=ee2OR6J3RD4)  

Under Sreejatas talk i LOKALE, vil publikum inviteres til at lave og spise samosa, efter en særlig opskrift der foræres os fra en migrant fra Sudan. 

Samme dag har vi fået mulighed for også at vise CivilDisobedience, en kortfilm af Niels Plenge

Dette er trin et i et flertrinsprojekt, hvor Niels, ligesom Sreejata, sætter fokus på metode og betydning af minimale, men bevidst gentagne handlinger. Handlinger, der tager tid, men som måske netop derfor kunne føre til noget meget større.

CivilDisobedience vises derfor som et ekstra programpunkt. når vi har spist de samosa, vi har produceret sammen, under Sreejatas talk.

Vel mødt i LOKALE!

CD1.jpeg

PRESSEMEDDELELSE

HANDLING

15 august – 12 oktober 2023

KONTEKST: Fra januar 2023 har Udstillingsstedet LOKALE gennemført en hele 8 måneder lang, løbende foranderlig og legende stafet-udstilling i lokalet på Griffenfeldsgade 27 på Nørrebro. Som den mundrette titel “SKØNHED-VÆRKSTED-SPROG-HANDLING” antyder, er stafet-udstillingen opdelt i fire stadier. Hvert stadie undersøger et af de mest grundlæggende aspekter ved billedkunsten. Det foldes ud som et tematisk forankret, procesorienteret og metodemæssigt eksperimenterende forløb, hvor LOKALES medlemmer og gæstende kollegaer sammen opbygger, udvikler, omskaber og viderebearbejder hinandens bidrag. Formålet er at genbesøge og redefinere det givne tematiske felt.

Den 15. august 2023 kl. 16.30 er der tid til det sidste og afsluttende stadie:

Nu går vi fra SPROG til HANDLING i LOKALE’S stafet-udstilling

Med HANDLING vil vi sætte fokus på de kunstneriske strategier, hvor tid, langsommelighed og akt er bærende omdrejningspunkter og forudsætninger.

HANDLING vil bestå af en flydende bevægelse gennem dokumentationer af egne og gæstende kunstneres arbejder, for at udpege nogle af de ret forskellige fokus og måske modstridige lag, indenfor dette vitale kunstneriske undersøgelsesfelt.

HANDLING vil også blive brugt som årsag til, og sted for en række uformelle talks / udvekslingerover en kop suppe og en bid brød.  Inviterede kunstnere vil introducere deres værker og fortælle mere om, hvordan tid og handling spiller en rolle i deres praksis.Med disse samtaler vil vi åbne for en fælles kritisk og nysgerrig refleksion over de muligheder og dilemmaer der opstår, når handling er afsæt for den kunstneriske undersøgelse.

Det foreløbige program, med datoer for individuel talk:

  1. Act Mette Gitz-Johansen (DK) / Talk: 15. august kl. 16 – 18
  2. After Thought Daniel Jewesbury (UK/ SE) / Talk: 24. august kl. 16 – 18
  3. Beige Kitchen Cabinet Jette Gejl (DK) / Talk: 31. august kl. 16 – 18
  4. In the past we made history Tina Enghoff og Kent Klich (DK/SE) / Talk: 7. september kl. 16 – 18
  5. The Grief Prophesy Maddie Leach (NZ/SE) / Talk: 21. september kl. 16 – 18
  6. Kirki Lab & Museum Sreejata Roy (IN) / Talk: 24. september kl. 16 – 18
  7. Apropos en eng Kerstin Bergendal (DK/SE) Talk: 8. oktober kl. 16 – 18

ÅBNINGSTIDER: torsdag, fredag, søndag 15-18.00

KONTAKT: Kerstin Bergendal 22756652 / Mette Gitz-Johansen 21722229

LOKALE er støttet af Statens Kunstfond og
Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune

SPROG

B for bar

Lørdag d. 8. juli kl 16-20

Siden den 6. maj har der været et alfabetisk værk under udvikling i vinduet hos LOKALE, hvor bogstaver og betydninger løbende har været behandlet i skiftende tekster på vinduerne.

Lørdag d. 8. juli inviterer vi på bogstavet B, med blandt andet bar, blandinger, broderi, sange med og andre B-tydningsfulde indslag.  

Arrangementet er en del af udstillingen SPROG, som endvidere er en del af den 8 måneders stafetudstilling skønhed værksted SPROG og handling. 

Efter 8. juli holder vi sommerferielukket i LOKALE, men udstillingen kan åbnes efter aftale.
Ring på 23729599, 26561590 eller 28140920

Mange hilsner
Åse Eg, Anders Benmouyal og Ulla Hvejsel

Den 8. juni var LOKALE rammen om et 10 timers Fællessang-maraton, hvor vi sammen med lokale institutioner, forbipasserende, korgrupper, brummere og falsetter sang os igennem en række temaer, sanghefter og stilarter fra kl 9-19:30. 

Det var vores ambition og forhåbning, at fællessang ville skabe konkret samvær og fællesskab på tværs af forskellige fællesskaber, kunstneriske genrer, lokale foreninger og individer, samtidig med at begivenheden tematiserede sangen, stemmen, musikken og fællesfølelsen.

Invitation og program:

Pressemeddelelse:

Skønling, Værkhed, SPROG og Handsted

Velkommen til LOKALE’S stafet-udstilling i Griffenfeldsgade 27. Henover otte måneder opbygger, udvikler, omskaber og viderebearbejder medlemmerne af LOKALE hinandens installationer under forskellige overskrifter. Disse overskrifter er “Skønhed”, “Værksted”, “Sprog” og “Handling.

I maj og juni er overskriften SPROG. Vi vil over 2 måneder tænke over sproget, tale om dobbeltbetydninger, oversættelse, om at komme fra A-B med alfabetet, om ordspil og at spille med sproget, om at bruge sproget til at få en fælles stemme igennem sang, og meget mere. Vi åbnede 6. maj med bogstavskage og mærkede ordene på egen krop i et fælles sprogligt broderiarbejde.

Program

Under hele SPROG forløbet iscenesættes der flere gange om ugen tekst ud fra et bogstav i alfabetet. Denne del af udstillingen kan ses fra vinduet.

Lørdag d. 6. maj kl 15-17: Åbning med bogstavkage, the og broderi.

Mandag d. 15. maj kl 16-19: Sproglege og ordspil – en spilaften med bogstavpræmier

Tirsdag d. 23. maj kl 19:30: Sykreds. En aften med broderi (Åse vil være til stede).

Tirsdag d. 30. maj kl 19:30: Sykreds. En aften med broderi (Åse vil være til stede).

Tirsdag d. 6. juni kl 19:30: Sykreds. En aften med broderi (Åse vil være til stede).

Torsdag d. 8. juni kl 9-19: Sangmaraton – vi synger sammen og undersøger den fælles stemme. Detaljeret program følger. Alle er meget velkomne!

Tirsdag d. 13. juni kl 19:30: Sykreds. En aften med broderi (Åse vil være til stede).

Onsdag og torsdag d. 14-15. juni kl. 16-18: Åben workshop – hvor vi arbejder med genbrugsmaterialer og i fællesskab danner en collage af ord på LOKALEs bagvæg.

Fredag d. 7. juli: BAR-aften: LOKALE omdannes til en bar, hvor Jesper Aabille serverer drinks, og vi snakker om de mange betydninger ordet BAR har – fra chokoladebar, guldbarre, til bardiskens form m.m.

Åbningstider: Fredag 15-18, Lørdag 13-16 eller efter aftale

ullahvejsel@gmail.com/ 23729599 / aase@hos-eg.dk / 26561590

benniroyal@gmail.com / 28140920

LOKALE er støttet af Statens Kunstfond, Nørrebro Lokaludvalg og
Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune

VÆRKSTED

VÆRKSTED / midtvejsstatus

LOKALE gennemfører i 2023 en 8 måneder lang, foranderlig udstilling, der har fået titlen SKØNHED-VÆRKSTED-SPROG-HANDLING. Udstillingen gennemgå fire stadier, hver med sit fokus på et af disse grundlæggende aspekter ved billedkunsten.

I marts og april er LOKALE således omdannet til VÆRKSTED, et åbent  fællesværksted hvor alle kan slå sig ned og arbejde med de materialer og værktøjer som er indsamlet til lejligheden. Men udstillingen er også et billede på et værksted, og dette billede  bliver løbende suppleret med forskelligt relevant materiale fra kollegaer og gæster.

Der afholdes desuden en række arrangementer i udstillingens regi, som annonceres løbende. Der har netop været arrangeret et besøg på billedkunstneren Jesper Fabricius’ værksted, som man snarest kan se dokumenteret på hjemmesiden og på udstillingen i LOKALE.

Næste arrangement bliver et to dages besøg af Skeel & Skriver, der byder på samtaler og workshop. (https://www.skeel-skriver.dk)

Det er programsat til torsdag d. 13. og fredag d. 14 april fra 13 17 i LOKALE.

Onsdag d. 19. april kl. 17.00 kommer kunsthistorikeren Hanne Kolind Poulsen og holder et oplæg med titlenBilledkunst og Værkstedskultur”,

som sætter kunstnerværkstedet ind i et historisk perspektiv. Vi serverer en kop suppe efter oplægget.

VÆRKSTED er åbent og bemandet torsdag – lørdag 13.00 -17.00, men også efter aftale på tlf.  26716280 / 50216833.

Lørdagene 15/4 og 22/4 er særligt dedikerede til opbygningen af en fællesskulptur, hvor både børn og voksne kan bidrage.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst og Nørrebro Lokaludvalg

Pressemeddelelse

Invitation SKIFTEDAG i LOKALE: Fra SKØNHED til VÆRKSTED

LOKALE’s 8 måneder lange udstillingsforløb går ind i 2. fase.

Lørdag d. 4. marts kl. 17-21 vil et VÆRKSTED rykke ind, overtage og bygge videre på Skønheden, som i de sidste to måneder har været vist og diskuteret i LOKALE. Kl. ca. 18.30 giver skønhedsgruppen stafetten videre til værkstedsgruppen, som starter arbejdet umiddelbart. I den forbindelse opfordrer vi alle gæster til at medbringe lidt forarbejdbart materiale der kan indgå i værkstedets fælles materialelager. Alt fra savsmuld til trylledej, trælister og rustfrit stål. (dog ikke flamingo!) Velkommen til suppe, værkstedsånd m.m. Kontekst I 2023 gennemfører LOKALE et udstillingskoncept med 4 eksperimenterende forløb, omkring de kunstneriske arbejdsområder: SKØNHED, VÆRKSTED, SPROG og HANDLING. LOKALE fokuserer generelt på undersøgelser, handlinger og praksisser, der tager afsæt i kunstnerisk dialog og kollegial nysgerrighed. I 2019-22 har vi udført en pulserende serie af 39 ret korte udstillinger. I år tester vi en anden strategi: Vi vil lave én lang udstilling hvor vi gennemgår 4 temaer af hver ca. 2 mdrs. varighed. Udstillingerne vil være tematisk forankrede, procesorienterede, metodemæssigt eksperimenterende og fungere som kunstneriske tværfaglige dialogprojekter. Udstillingsrummet er, i hele perioden, et rum i proces og løbende forandring. Udstillinger og arrangementer skabes undervejs i processen, og det ene forløb fletter sig organisk ind i det næste. Der vil ikke være nogen der starter forfra, eller maler det hele hvidt igen og derfor er der heller ikke nogen egentlige ferniseringer. I stedet markeres overgangen i mellem temaerne med en skiftedag, hvor vi inviterer til festligholdelse, middag og præsentationer af både det der allerede er sket, og det der kommer. Konceptets 2. fase fokuserer altså på VÆRKSTED og i særdeleshed FÆLLESVÆRKSTEDET. Med udgangspunkt i samarbejdet og nysgerrigheden kollegaer imellem vil vi omdanne LOKALE til et fællesværksted, hvor alle, og ikke blot billedkunstnere, kan arbejde og botanisere i værkstedets funktion og væsen. Vi arrangerer samtaler og oplæg der kan medvirke til at perspektivere de praksisser, der er forbundet med især 4 aspekter: Værkstedet som frirum for uforudsigelige afprøvninger, værkstedet som sted for dialog, værkstedet som sted for produktion og endelig værkstedet som arkiv. Gennem hele perioden fortættes LOKALE-værkstedet med bidrag fra kollegaer og de resultater som aktiviteterne i værkstedet afføder. Det er umuligt at forudsige hvordan værkstedet vil fremstå ved næste skiftedag 29. april.

VÆRKSTEDET har åbent fra d. 9. marts og frem til 29. april, enten i åbningstiden torsdag til lørdag 13 – 17, eller efter aftale på telefon 26 71 62 80 (Cai Ulrich), 50 21 68 33 (Ulla), 30 28 23 27 (Peter). Samtaler og andre events annonceres løbende på Instagram (lokale_27), Facebook (LOKALE), på vores hjemmeside https://www.lokale27.dk samt i vinduet hos LOKALE. LOKALEs værkstedsgruppe består af Ulla Eriksen, Peter Rørbæk og Cai Ulrich von Platen.

Skiftedag: 4. marts kl. 17-21 med overdragelse kl 18.30. Åbningstider: torsdag-lørdag kl. 13-17 + efter aftale. Næste skiftedag 29. april

SKØNHED

Program for Skønhed i Lokale ll
Skønhed i Lokale er nu i gang med anden fase, og allerede fra på lørdag vil der være bygget en del videre. Er
det udelukkende konteksten der bestemmer skønheden? Lokale sætter hylder og lægger rammer til andres
skønne ting. Tag dem med!
d.4.2 kl.13-18: miniåbning
7.2 kl.18: Skønsnak og suppe (Tag ting med, der betyder noget for dig)
21.2 ll kl. 16-18 Åbning: Der er bygget videre og tale om skønhed ll
22.2 kl. 09.30 Åse Eg arrangerer rundgang på Københavns Rådhus. Vi mødes udenfor.
2.3 kl. 18.00 Skønsnak og suppe (Scarpa og Ruskin mm)
4.3 Overdragelses fest…

Pressemeddelelse

SKØNHED, VÆRKSTED, SPROG OG HANDLING 

En skøn opstart i Lokale!

Vel mødt til åbning af sæsonen fredag d.13 kl. 17-20 hvor der desuden vil være live elektronisk musik ved  Felix Barfod og sanger MAI kl.ca 18.30-19.00

Lokale er åbent torsdag, fredag og lørdag 13-17 og der ud over ved arrangementer.

I 2023 vil udstillingsstedet LOKALE gennemføre et udstillingskoncept hvor LOKALE’s medlemmer, igennem 4 eksperimenterende forløb, omkring de kunstneriske arbejdsområder: Skønhed, Værksted, Sprog og Handling.  Lokale er en forening af 14 kunstnere og Udstillingsstedet LOKALE fokuserer på undersøgelser, handlinger og praksisser, der tager afsæt i kunstnerisk dialog og kollegial nysgerrighed. I 2019-22 har vi udført en pulserende serie af 39 ret korte udstillinger. I år tester vi en anden strategi: Vi vil lave en lang udstilling hvor vi gennemgår 4 temaer af hver ca. 2 mdrs. varighed. Udstillingerne vil være tematisk forankrede, procesorienterede, metodemæssigt eksperimenterende og fungere som kunstneriske tværfaglige dialogprojekter.

Udstillingsrummet er, i hele perioden, et rum i proces og løbende forandring. Udstillinger og arrangementer skabes undervejs i processen, og det ene forløb fletter sig organisk ind i det næste. Der vil ikke være nogen der starter forfra, eller maler det hele hvidt igen og derfor er der heller ikke nogen egentlige ferniseringer, i stedet markeres overgangen imellem temaerne med en skiftedag, hvor vi inviterer til festligholdelse, middag og præsentationer af både det der allerede er sket og det der kommer.

Det 1. forløb omhandler  SKØNHEDSBEGREBET: Skønhed som sanset erkendelse – skønhed som adgang og forbundethed til verden – Lokales fællesskab vil blive omdrejningspunktet og synliggøres og få  fysik, og skønhedsgruppen starter med at omrokere, møblere og give Lokale et nyt udtryk – nyt gulv – nye vægge –Vi igangsætter så at sige den rotation som kommer til at fortsætte året ud, og vi gør Lokale til det Lokale vi altid har ønsket os; En åben platform hvor værk, handling, baggrund og objekt blandes sammen. Rotation i handling såvel som i ord som bliver til undervejs: Skønsted, værkhed, sprogling, handlinghed, skønling, værkling, sproghed, handlingling osv

Eksemplerne præsenteres ved tilbagevendende begivenheder, hvor begrebet skønhed italesættes blandt egne medlemmer, inviterede kollegaer og publikum. Forløbet dokumenteres og de delte erfaringer indgår senere i en publikation.

Værksted tager over i begyndelsen af marts

Hold øje med kalenderen !

Vel mødt fra Jesper Aabille, Jørgen Carlo Larsen, Camilla Nørgård og Jette Ellgaard

Jeannette Land Skov

https://www.jlschou.art/

https://www.jlschou.art/no-things-exhibition-view

INGEN TING

2. – 22. december 2022

Overkørte grene, et stykke snor, småsten, glasskår fra et smadret busstop-skur, en udtørret måge, brugt bagepapir og en brændt øldåse fra Amager Fælled – tilsyneladende værdiløse materialer, som er udvalgt, netop fordi de ikke længere passer ind i eksisterende værdikæder. Gennem iscenesættelsen af materialerne i fotografiske tableauer gengives en egen eksistens og betydning. Tingene gribes i deres transformationer fra noget til noget andet. I sine æstetiske undersøgelser re-animerer Jeanette Land Schou fundne objekter og naturmaterialer. Gennem belysning og farvesætning skabes forunderlige og komplekse rum og universer, hvor det oversete og bortkastede får stemme og danner nye fortællinger.

Fotografierne i udstillingen er en række frie associationer, der tager afsæt i en indre uro og peger på grænsen mellem gru, bekymring og æstetisk fascination. 

I udstillingen Ingen ting inviteres publikum med ind i den kunstneriske proces. 

Schou installerer sit atelier i Lokale, hvor fotostudiet og arbejdsbordet bliver en del af udstillingen. I udstillingsperioden vil hun producere en række nye fotografier som en videreudvikling af de udstillede værker. Her kan man følge arbejdet med opbygning af tableauer og lyssætninger og publikum inviteres til at betragte, deltage og tilføje objekter og idéer til opstillingerne under processen.

Som et indblik i sine arbejdsprocesser viser Schou også et nedslag i den materiale- og billedsamling, der er opstået gennem hendes visuelle og æstetiske undersøgelser; billeder fra internettet af iltfattig havbund, koral-konstruktioner, alger, ursupper, mug, skimmel og virus, stjernehimmel, et atlas over nervesystemet, træers rødder, grenværk og netværk. Samlingen viser også andre kunstneres visuelle undersøgelser, som inspirerer hendes arbejde.

Jeanette Land Schou (f. 1958) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Kendetegnende for hendes fotografiske praksis er interessen for byens yderområder, dens terrain vague, men også for tingenes betydning i et stilleben. Her ses inspiration fra både den europæiske tradition og fra japansk ikebana. Schous æstetiske billeder insisterer på et nærvær som åbner betragterens øjne for det oversete.

Schou søger det spektakulære i det upåfaldende, det eksotiske i det nære. Hun vil gerne, med sine fotos, vise betragteren upåagtede ting i et nyt lys og at en overkørt gren kan gemme på overset skønhed.

Ulla Hvejsel

EN LORTEUDSTILLING

www.realpolitik.dk

www.talkingoutofmyass.com

13. – 27. november 2022

Det er en lorteudstilling fordi det handler om lort, tis, infrastruktur og en ny lorteøkonomi. 

I en tid hvor mange vil sige, at vi med dårlig økonomi, råstofmangel og en truende klimakatastrofe “står i lort til halsen” er en kobling af lort, økonomi og råstoffer, måske netop det, der skal redde vores allesammens røv. 

I skal komme fordi det ikke bare er en lorteudstilling, men også er et forslag til en helt ny lorteøkonomi, hvor alle får betaling for deres lort og tis, der kan bruges til at udvinde gas, varme, brændstof, gødning rent vand og meget andet. Det bør alle vor tids fattigrøve være interesserede i. 

Det kan godt være at nogen af Jer allerede har hørt mig tale om det, men fremtiden bliver ikke kun skabt ved, at man har hørt om den. Jeg håber derfor, at I vil være med til at tage forestillingen endnu længere med flere facts, forestillinger og forsøg. 

På udstillingen kan man følge tre tidscirkler, der snor sig fra Det gamle Egypten, til vor tid, og 50 år ud i fremtiden og tilbage igen. Historien har det jo med at gentage sig, siger nogle opgivende, men her på tærsklen til noget, der af og til forekommer som verdens ende, er det vel ikke så skidt, hvis vi får en chance til. 

Måske der er noget, vi kan gøre bedre denne gang! Det kan dog kun lade sig gøre at ændre sådanne store historiske cirkler, hvis vi er mange der kan forestille os det. Så I skal også komme fordi jeg har brug for Jer og fordi vi har brug for hinanden!

PRESSEMEDDELELSE

Lørdag d. 10. september kl. 13.00 – 17.00 åbner udstillingen – ’EKKO’ med KH7artspace i LOKALE, Griffenfeldsgade 27, 2200 København.

De to kunstnerstyrede og ikke-kommercielle udstillingssteder, KH7artspace, Aarhus og LOKALE, København, udveksler udstillingsrum i september måned. Fælles for begge udstillinger er, at de to udstillingsrum følger med som et EKKO og vil på forskellige måder være repræsenteret i begge udstillinger.

KH7 er et værkstedsfælleskab med 16 aktører og et tilhørende udstillingssted KH7artspace beliggende i Sydhavnsområdet Aarhus. KH7artspace har etableret sig som et ikke-kommercielt kraftcenter for billedkunst i Østjylland og producerer omkring 24 udstillinger om året i de nuværende 2 rum, KH7artspace og KH7smallspace.

På udstillingen i LOKALE deltager kunstnerne; Birgit Bjerre, Tanja Nellemann Kruse, Mette Braüner, Nalin Printz, Iben West & Anders Gammelgaard Nielsen, Lars Worm, Jonas Stampe, Maya Stefania Wibling, Jette Gejl, Goncalo André Pires & Sara Jo Fischer Thordal

KH7 deltager med projektet ’EKKO’ i LOKALE. I det forreste udstillingsrum installerer de 10 deltagende kunstner deres værker som reflekterer begrebet ’EKKO’ i en individuel åben fortolkning. I det mindre rum i LOKALE placeres den nedskalerede model af KH7artspace i størrelsesforholdet 1:20, hvor miniature udgaver af værkerne fra det forreste rum i LOKALE er installeret. Idet KH7artspace er dobbelt så stor som LOKALE vil installationen spændes anderledes op imellem de 10 udstillingsprojekter; enkelte værker vil være udfoldet meget mere og tilføjet nye elementer, mens andre fremstår som miniaturer af originalværkerne udstillet i LOKALE. Dette rejser spørgsmålet om det reale projekt i forrummet er et ekko af en virkelig begivenhed eller omvendt.

Udstillingen vises frem til d. 2. oktober 2022. Åben onsdag – lørdag kl. 13.00 – 17.00

Støttet af Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst.

PRESSEMEDDELELSE

Lørdag d. 3. september kl. 14.00 – 17.00 åbner udstillingen – et ekko af LOKALE i KH7 artspace, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C

De to kunstnerstyrede og ikke-kommercielle udstillingsprojekter LOKALE, København og KH7artspace, Aarhus, udveksler udstillingsrum i september måned. Fælles for begge udstillinger er at de to udstillingsrum følger med som et EKKO og vil på forskellige måder være repræsenteret i begge udstillinger.

LOKALE er et udstillingssted, der ligger i Griffenfeldsgade 27 på Nørrebro. Det består af et rum med vinduer mod gadeplan, en trappe, en repos og et baglokale med køkken.
Navnet blev valgt på baggrund af ordets neutralitet og af de associationer til brugbarhed, det bærer på: Det er bare et lokale. Et tomt rum, der deles. Navnet kommer også af en interesse for det lokale, det lokale møde, der opstår, når kunsten opererer grænseoverskridende og undersøgende i forhold til sin kontekst. LOKALE drives kollektivt af 16 kunstnere, der fokuserer på undersøgelser, handlinger og praksisser, der tager afsæt i dialog og kollegial nysgerrighed. Et sted og en ramme for en kunstnerisk evaluerende og kritisk offentlig dialog.

I udvekslingen mellem de 2 udstillingssteder ønsker LOKALE at skabe en relokation – en 3D visualisering af stedet, rummet og kunstneriske initiativer ved at iscenesætte fragmenter fra eget rum gennem fotostater, optegninger, kopierede bygningsdele, som eksempelvis trappen og relevante objekter som gule hylder, hvid molton, sorte klapstole m.v. I denne konverterede rumlighed præsenteres udvalgte værker af LOKALEs medlemmer, kurateret i fællesskab.

LOKALE arbejder i en række kendetegnende og særlige formater som eksempelvis Gadebiograf – der formelt udgøres af en stor skærm placeret inde i rummet med højtalere monteret på vinduet og en bænk til publikum udenfor og hvor Stedets fortælling er tema for visninger af videoværker af forskellige kunstnere i udvalgte perioder.
Et andet format er Unfinished Business, hvor medlemmer af LOKALE inviterer kolleger til middag, hvor samtalen kredser om de ufærdige værker, gæsterne præsenterer undervejs.
Invitation til dette arrangement følger.

Udstillingen vises frem til d. 25. september 2022. Åben torsdag – lørdag kl. 14.00 – 17.00

Mikael Thejll

ØJE-BLIKKET

http://www.mikaelthejll.dk/

20 august – 04. september 2022

Det er med stor glæde at Udstillingsstedet LOKALE byder Mikael Thejll indenfor. Thejlls praksis forholder sig netop til rum, og undersøger konsekvent hvad rum er – og kan være.

Thejlls værker er fra bunden skabt med afsæt i stedets funktionalitet, arkitektur, tid og publikum. På trods af meget forskelligartede udtryk og medier, fremstår de enkelte dele af udstillingen som en samlet helhed – en rumlig komposition. Det er i de enkelte værker placering, at der dannes rum i rummet – som f eks mellem to selvbyggede stole og en plakat med ord, på en væg. Eller i mødet mellem en tapetseret væg, og nogle lette papirsflyvere. Disse rumkonstruktioner er altid åbne, og uden kerne. De er ret beset rammer – lette bærende strukturer omkring en mulig social situation. De hviler på en idé om ligeværdighed mellem udsagn. Og, på en utopi om en mulig oversættelse af en udstillingens særlighed til en hverdagens praksis, i vores egne almindelige rum.

Meget stærke farver, er endnu et kendetegn for Thejlls kunstneriske udtryk: I stedet for hvide homogene flader opretter han igen nye rum i rummet med en bemalet væg eller to. De lægger sig foran, bagved og ind over andre flader og fæstner rummene til vores kroppe.

Endelig tilføjer Thejll ofte tekst, der anvendes ligeværdigt med fx maling. Enten malet direkte på væggen eller som integreret del af diverse objekter. Det er altid uventede og poetiske ordsammenstillinger, hvis referencerum borer en smutvej ind i vores kroppe, ved at de sammenkobler en fysisk og poetisk aflæsning.

Til den aktuelle udstilling har Mikael Thejll taget udgangspunkt i ordet ”øjeblikket”. Et ord, der er sammensat af ordene øje og blik. Det bliver et navn for det nu, hvor man befinder sig så fordybet i tilfældet, at tid og sted er ophævet. Det nu, hvor grænserne mellem mig selv og den omgivende verden er sløjfet: ­”Tiden bliver derved selv til rum, til en lang række større eller mindre rum, der får liv og begivenheder til at fylde mere end de ellers ville gøre i en kun kronologisk opremsning”, som Inger Christensen skriver i ´Lysenes rige’.

Samtidighed og mangetydighed som forudsætning:

Mikael Thejlls arbejde står frem som en parallel til poesi eller polyfonisk musik: Det sender måske i sær hilsener til komponisten Arvo Pärt og hans “tintinnabulum”, hvor korte motiver opretter en dialog med hinanden, fordi de er placeret ind i en præcist valgt overordnet arkitektur, og i en regelmæssig puls. Fra denne position kan de tale direkte til vores krop og til vores erindringer om den verden, der omgiver os.


“Platform For Usikker Fremtid”

29. juli  – 12. August 2022

Juli måned betyder sommer, sol og ferie. Juli måned betyder også, at mange kunststuderende orienterer sig (tilbage) til Danmark efter at have afsluttet deres respektive kunstuddannelser i ind- og udland. Men orienterer sig mod hvad? En prekær fremtid med begrænsede udstillingsmuligheder, gallerister til at ‘vise vejen’, atelierpladser og indkomst?

Som svar på dette har to studerende fra hhv. Det Fynske Kunstakademi og Bergen Kunstakademi omdannet det kunstnerdrevne udstillingssted LOKALE til en fælles platform som udgangspunkt for en usikker fremtid. Her vil 17 nyligt dimitterede kunststuderende udstille deres bachelor- eller afgangsværker. 

Udstillende kunstnere:

Amalie Götz (BA, Det Jyske Kunstakademi)

Anne Gammelgaard (MA, Malmö Kunstakademi)

Anne Sofie Djernis (BA, Bergen Kunstakademi)

Benjamin Asger Krog Møller (BA, Det Jyske Kunstakademi)

Cecilie B. Carlsen (BA, Det Fynske Kunstakademi)

Christian Wodstrup Christiansen (MA, die Universität für Angewandte Kunst i Wien)

Clara Toksvig (BA, Det Kongelige Akademi, Keramik)

Emma Bojsen (BA, Det Fynske Kunstakademi)

Es Gandrup (Gerrit Rietveld Academie)

Frederikke Krogh (BA, Akademin Valand)

Frida Retz (Hun/hende, BA, Bergen Kunstakademi)

Mai Northcote (BA, Det Fynske Kunstakademi)

Noah Holtegaard (BA, HDK Valand)

Selina Rom Andersen (MA, Det Jyske Kunstakademi)

Signe Maria Friis (BA, Det Fynske Kunstakademi)

Signe Rohardt Lund (MA, Det Fynske Kunstakademi)

Veronika Nielsen (BA, Det Jyske Kunstakademi)

Kurateret af Tine Simonsen Antonius (BA, Bergen Kunstakademi) og Sidsel Winther (BA, Det Fynske Kunstakademi)

ORGAN

25. juni – 24. juli 2022

Eva Steen Christensen, Heine Kjærgaard Klausen, Jørgen Carlo Larsen, Karin Lorentzen, Michael Thejll, Rikke Ravn Sørensen, Tina Maria Nielsen, Veo Friis Jespersen



Udstillingen ORGAN vises i det kunstnerdrevne udstillingssted LOKALE i Griffenfeldsgade 27 på Nørrebro.
Der vises værker af nogle af de kunstnere, som fra 2007-2015 udgjorde kunstnerkollektivet Skulpturi.

Skulpturi afholdt først i Sydhavnen og senere i St. Kongensgade, en lang række udstillinger med danske og internationale billedhuggere.

Udstillingen i LOKALE undersøger, hvordan enkeltdele organiserer sig i en helhed, som en del af en organisme. Ambitionen er at opløse det regulære udstillingsrum og lade værkerne gro ud af mellemrum og hjørner og installere sig i sammenstødende mellem gulv, væg og loft. Indbyrdes organisere sig i forhold til hinanden og bryde ideen om evigheden på den hvide væg eller skulpturen som en ø på gulvet.

Organ betyder instrument eller værktøj. I biologien er det en samling af biologisk væv, der er specialiseret til at varetage bestemte funktioner i en flercellet organisme. Et organ kan også være et talerør for en eller anden ideologisk retning. I Skulpturi var det at yde et særligt arbejde for skulpturens plads på kunstscenen. Et organisk arbejde som i lighed med Jazzens, brug af ordene” organic music”, handlede om improvisatorisk udfoldelse.

Som afslutning på udstillingen inviteres til en finissage hvor andre udtryksformer som digtning og musik vil blive inddraget i et levende samspil med de udstillede værker. Forfatter Mette Garfield læser op af digte skrevet til udstillingen og organist Jakob Lorentzen vil improvisere på harmonika over udstillingens værker.


Camilla Nørgård

STENEREN I LOKALE.

https://www.camillanorgaard.net/

9. juni – 19. juni 2022

Vi taler om nyproduktion og nybyggeri, men findes de overhovedet? Rokerer vi ikke bare rundt på det som allerede er på det, man kan kalde den evige byggeplads?

Steneren i LOKALE foreslår nye måder at gå til og tænke om produktion: At stene og samle. Og at det ’at stene’ bliver en ny anerkendt disciplin øverst på den liste, som også dækker over det at filosofere, meditere, vegetere.

’At stene’ blev oprindelig brugt som i at stene en mark, altså at rydde en mark for sten.
Eller at stene en saddel, at besætte den med ædelsten.
Og i dag kan man stene fjernsyn – man kan sidde og stene uden at gøre andet – og noget kan være steneren i sig selv.

Steneren i LOKALE gør det hele.

I Steneren i LOKALE får nye og gamle værker, processer og projekter en ny form eller nye omgivelser. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i det at samle. At samle ting op fra jorden, at sanke, at lede, at finde, at indsamle. Stadig at være samler i et industrielt produktionssamfund.

LOKALE vil i udstillingsperioden fungere som både pop-up-museum, indsamlingscentral og arkiv. Der vil blive rapporteret fra projekter i Vestervig, Engesvang og Gellerup. Museumsfaskinemaskinen fra Skærbæk vil gøre sit indtog. Det vil på mange måder være et størknet landskab, man møder. Et landskab af sten og processer som synligt har haft en anden tilstand, en anden funktion, et andet sted.

Sten er gennemgående og allestedsnærværende. Det handler om at samle dem op og give dem ny værdi. Om sten som stedsspecifikke historiske dokumenter, sten som skulpturer, som morfologiske formstudier, som industrielle konglomerater, som fund, som byggemateriale, som arkitektur, som amuletter, om det at stene.

Camilla Nørgård arbejder stedsspecifikt med hverdagsressourcer, fysisk tilstedeværelse og langsigtede forpligtelser. Inspireret af forskelligartede metoder fra andre discipliner som antropologi, arkæologi og arkitektur skaber hun stedsspecifikke assemblager og collagestrukturer knyttet til de historier og materialer en lokal kontekst byder på.

De præsenterede projekter vil sammen med de samtaler, der opstår undervejs i perioden danne baggrund for publikationen Don’t look forward look around, som udgives efteråret 2022.

Steneren i LOKALE er støttet af Statens Kunstfond.
Udstillingen er del af Art Week-formatet RETUR! Her vender tidligere viste udstillinger og opførte performances retur til kunstnerens egen by.

Pist Protta 91 er på gaden!

DEN DANSKE PAVILLON I GRIFFENFELDSGADE

https://www.spacepoetry.dk/vare-kategori/pistprotta/

11. – 29. maj 2022

Tænk hvis Canal Grande i Venedig flød forbi Griffenfeldsgade i København, og gondolerne sejlede rundt på må og få, mens vandbusser i fast rutefart vuggende lagde til ved linie 1A’s stoppested for at sætte passagerer af og tage ventende med ombord …

Tanken virker uladsiggørlig, men får ikke desto mindre fysisk form i et snurrigt kartografisk bidrag til Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade. Udstllingen handler om forskydning af tid og sted, mellem sted og ikke-sted, mellem centrum og periferi, mellem Venedig og København. Og foruden kunstidsskriftet Pist Prottas redaktion bidrager billedkunstnerne Yvette Brackman, Lasse Krog Møller, Maria Finn og E.B. Itso til pavillonen.

For nylig åbnede Venedig Biennalen med pomp og pragt i Giardini, og masser af tilrejsende kunstaktører fra hele verden samledes. Det vil da heller ikke gå stlle for sig, når den selvbestaltede afdeling af samme begivenhed åbner i Griffenfeldsgade, om end oplevelsen bliver mere lokal.

Forhistorien til Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade er kort fortalt, at Statens Kunstfond i december 2019 arrangerede et open call, hvor man bad om forslag til den danske repræsentation på næste Venedig Biennale. I den forbindelse indsendte kunsttidsskriftet Pist Protta et forslag om at forvandle hele den Danske Pavillon i Venedig til et rumligt nummer af tidsskriftet. Desværre kom forslaget ikke i betragtning.

Nu gennemføres projektet i stedet i en mindre prætentiøs, men lige så ambitiøs, udgave på udstillingsstedet LOKALE i Griffenfeldsgade – som en stedsforskudt paralleludstilling i København, mens Biennalen i Venedig er i gang.

Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade udgør nummer 91 af Pist Protta i form af en totalinstallation, hvor galleriets indre overflader svarer til tidsskriftets papir, og bygningens facade er omslaget. Overfladerne installeres med tekst og billeder som et rumligt tidsskriftslayout.

Efterfølgende vil pavillontidsskriftet blive affotograferet og videreforskudt til en papirpublikation, der udkommer senere på sommeren.


Redaktionen af Pist Protta 91

Jesper Fabricius

Åse Eg Jørgensen

Jesper Rasmussen

Gitte Broeng

Pist Protta og Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade er støttet af Statens KunsTonds Tidskriftstøtteudvalg og L.F. Foghts Fond. LOKALE, Griffenfeldsgade 27, 2200 København N | Åbningstider: ons.-søn. kl. 14-18
Pist Protta | www.spacepoetry.dk | jf@spacepoetry.dk | Tlf. 23 48 93 33

VITRINE lll

Åse Eg Jørgensen og Mathias Sæderup

http://www.hos-eg.dk/

http://mathiassaederup.net/

25. april – 2. maj 2022

Vitrine III er den sidste af tre vinduesudstillinger om forsorg/omsorg i LOKALE.

Udstillingen handler om forsorgsinstitutioners udformning. Vi har besøgt Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg (som har til huse i den gamle fattiggård), Demensbyen med have i Svendborg og Sundholm i København, som stadig fungerer som forsorgsinstitution.

Med udstillingen vil vi spørge os selv og publikum, hvordan vi indretter vores forsorgsinstitutioner, og hvilket menneskesyn indretningen bygger på: Skal vi som samfund passe på udsatte individer eller skal samfundets beskyttes imod udsatte individer? Desuden ønsker vi at stille spørgsmålstegn ved, hvor »institutionens rum« starter og slutter: Hvis vi betragter det offentlige rum som en institution, hvordan ønsker vi så, at forskellige individer kan leve side om side?

Vitrine III viser modeller af forestillede forsorgsinstitutioner ledsaget af tekster, billeder og referencer, der forhåbentlig kan vække refleksioner og overvejelser hos det forbipasserende publikum.



Jason E Bowman (UK)

Old Work Revisited

12 april – 22 april 2022

Det er med stor glæde, at LOKALE byder velkommen til en påskeudstilling med den Londonbaserede kunstner, curator, underviser og forsker Jason E Bowman.
Bowmans kunstneriske praksis er vigtig for os i LOKALE, fordi den afviger fra en gængs opfattelse af kunstnerens rolle og værktøjskasse.

Bowman bruger gennemgående en kuratorisk tilgang, hvor han i egne værker gransker og sammenstiller andres tanker, handlinger og projekter – herunder andre kunstneres. Hvert eneste af de cases, han arbejder med, er
derudover ufatteligt omfattende og detaljerede efterforskninger. Selv siger han, at han ganske enkelt har brug for disse tidskrævende og systematiske processer, for helt at kunne forstå og videreføre kunstens erfaring og mulighed, i forhold til den tid og den verden vi lever i.
Det er logisk at netop Jason E Bowman optræder i et kunstnerstyret udstillingssted som LOKALE:

Mange af de områder Bowman er særlig optaget af, hviler nemlig på den selvstyrede, som kunstneriske strategi: Han har opsporet, dokumenteret, inverteret og skabt en lang række kunstnerstyrede processer, kollektive samarbejder og stedsorienterede, medskabende
og sociale praktikker. Via nærstudier af disse projekter, diskuterer Bowman hvordan både kunstnere og ikke-kunstnere kan henvende sig til verden via denne organisationsform for at generere offentlighed og/eller mod-offentlighed.

LOKALE er et ret lille udstillingsrum. Men trods dette, vover vi os atter ud i at lave en retrospektiv udstilling – bestående af en hel serie mindre objekter, spredt ud over hele lejemålet – fragmenter fra udvalgte projekter fra Bowmans 30-årige praktik. Hoveddøren holdes for eksempel åben af en dørstopper, der oprindelig var et baseball-bat. Kunstneren har som en performance slebet det kileformet – med sandpapir. På kroge, hænger genskabte rødsorte skoleuniformer for piger. De stammer
fra et gør-det-selv projekt, i det tidlige Soviet. En bog, tapet fast til væggen, viser sig være et hulkamera. Dette kamera har “set” en genopførelse af en lang retssag mod en gruppe homoseksuelle i 1936. Bowman iscenesatte retssagen i en retssal i et museum, ved hjælp af en gruppe LGBT+ seniorer. Vel at mærke helt uden publikum til stede – men kun en fotograf, der passede hulkameraet og en kunstner, som Bowman hyrede til at tegne scener fra genopførelsen.

I forbindelse med åbningen introducerede Jason E. Bowman selv de projekter, de udstillede objekter refererer til.

Jason E Bowman har udført performances, installations, film, video, tekst , fotografi, tegning og skulptur, for bland andre ICA
(London); Situations (Bristol); Franklin Furnace (New York); Raven Row (London); BALTIC Contemporary Art (Gateshead/Newcastle);
Tramway (Glasgow); de Beweeging (Antwerp); the Whitworth Art (Manchester) and the Gallery of Modern Art (Glasgow), og herudover kurateret the den skotske pavillon vid Venedig Biennalen sammen med Rachel Bradley i 2005.

SPANIEN19C PRÆSENTERER EN LOKAL ESKATOLOGI PÅ LOKALE

https://spanien19c.dk/

24. marts – 9. april 2022

Et nyt, tværnationalt kunstsamarbejde skydes i gang torsdag d. 24. marts kl. 17.00 hvor folkene bag Udstillingsstedet Spanien19c åbner en gruppeudstilling hos LOKALE. I løbet af 2022-23’ vil der være fortløbende udvekslinger mellem disse to udstillingssteders adresser i henholdsvis Aarhus og København.

Baggrunden for samarbejdet er, at Spanien19c har efterspurgt LOKALE’s stedsspecifikke ekspertise til en undersøgelse af forholdet ‘byggeplads og kunstpraksis’. For små fem år siden blev udstillingsstedet Spanien19c nemlig meddelt, at dets lokaler gennem femogtyve år skulle rives ned som følge af et byudviklingsprojekt i Aarhus Sydhavn. Siden 2021 har Spanien19c derfor huseret på skrømt i et ombygget papirlager under entreprenørens administration, i højere grad i en form for zombietilstand, et Zpanien19c, eller SP19Z, end som en fri Fugl Føniks.

For at kunne mediere denne erfaring ønsker vi med Spanien19c’s besøg på udstillingsstedet LOKALE at udfolde ideen om en lokal eskatologi.

Og hvad er så det? Læs med her:

https://docs.google.com/document/d/1ycSDqCBohrtRD9suKuSPeL1WWh7wLb00a14pyagEwHc/edit?usp=sharing

HAVDAL

Jette Ellgaard

5. – 20. marts 2022

Jette Ellgaard (f. 1972) skaber foto, tekst- og videoværker, der levendegør historie og samfundsforhold og forholder sig involverende og analyserende til almengyldige emner som tid, slægt og identitet. Det menneskelige nærvær i samspil med erindringen, står altid i centrum i hendes værker. Ikke som en ureflekteret nostalgi, men som kulturhistoriske minder og særlige stemninger.

Til udstillingen HAVDAL har Jette Ellgaard bedt sin far, som er landmand, om at indsamle planter der har en særlig betydning for ham på et personligt, et historisk og et landbrugsfagligt plan. Igennem et år har han samlet mindst én plante om måneden og lagt den i pres. Til arkivering, registrering og afsked.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Fonden af 28. februar 1970 til Støtte for Kulturelle Formål.

– TIL – FOR – GIVE –

Dirty shorts and Salvation

af Jan van Esch

https://janvanesch.com

10. – 20. februar 202

Hvordan giver og modtager man uden at lade sig besnære af gavens lumske tiltrækningskraft? Det at give præsenteres ofte som en hellig handling. Fra religiøse tekster til højtidernes tvivlsomme reklamer forsikres vi om, at foræringen hører til blandt de ædleste handlinger. I sin kunstneriske praksis undersøger Jan gaven som koncept og gensidighedsprincippet, der ligger i det at give.

En gave er en kommunikationsform defineret ved modgaven, skriver Bourdieu; det er ikke en økonomisk udveksling, men en social proces. I bedste fald er gaven en usynlig lim, der forbinder folk og skaber relationer. Når man giver, rækker man ud efter den andens modtagelse, og denne modtagelse skaber et bånd, der kan vokse fortsat eller brydes, når processen stopper. Med dette in mente dykker han ned i ofte ignorerede psykologiske motiver og magtkampe mellem giver og modtager.

-Til – For – GIVE- Dirty Shorts and Salvation er en del af et længerevarende projekt, der handler om hvordan vi i den vestlige verden håndterer tiloversbleven og efterladt tøj. Det startede for flere år siden med et fokus på samspillet mellem Europa og Tanzania – en vigtig destination for Europæisk genbrugstøj, hvor Jan boede og arbejdede i otte år. For tiden dag fokuserer han på tøj, han har samlet op i Berlins gader gennem de sidste par måneder.

I Lokale bygges en walk-in tøjinstallation, en scene til tøjet, hvor folk kan klæde sig på, for på den måde at skabe værker der tilvejebringer en dialog mellem giver og modtager.Der forsøges indført en cyklisk dynamik mellem givers og modtagers rolle i vekslende bevægelse. Udstillingen viser også tegninger fra hans serie #slowdrawingvsfastfashion  og relaterede videoer.

Jan vil være til stede i åbningstiden og holder en talk med titlen ‘a gift without a receiver is a trash-bin’ torsdag d. 17.02 kl 18:00

Jan van Esch er kunstner og kurator, og ledede det danskstøttede Tanzanianske kunstcenter Nafasi Art Space i seks år. For tiden er han i residency i Berlin, hvor han som en del af kollektivet ZK/U-KUNSTrePUBLIK er kurator for den fællesskabsbaserede del af deres bidrag til den kommende Documenta 15, hvor spørgsmålet om brug af ressourcer, tøj og stof står centralt.

Udstillingen er støttet af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, og Nørrebro Lokaludvalg

TIPPING THE BOAT

29. januar -5. februar 2022

Vandstanden i havene omkring os stiger i takt med den globale opvarmning. Vi tipper båden og dykker ned under overfladen for som kunstnere at undersøge, observere og drømme om nye måder at se, tænke og kommunikere på. Med afsæt i tanker om havet, det skjulte og det som findes under overfladen, har 7 danske og internationale kunstnere, som alle bor på øer sendt et ”postkort” til LOKALE. Postkort-værkerne fortolkes på flere planer og udtrykkes i forskellige medier. De forholder sig til og undersøger det som på én gang adskiller og på samme tid binder os sammen, havet!

Medvirkende kunstnere;
Andrea Stokes (England), Eva Faché (Tromsø/Norge), Jet Pascua (Tromsø/Norge/Filippinerne), Nahoko Kudo (Japan), Anette Væring, Jette Ellgaard og Stine Ljungdalh (Sjælland/DK)

A DOZEN STORIES: THE TALES MY CLOTH CAN TELL

8. – 15. januar 2022

 

My name is Julia Jupiter as my artist’s name, I am a queer African Makonde and migrant multidisciplinary artist. Art is a strong part of my identity and heritage. Art is also an evident mediator between conflict and peace both on a personal level and in general. And It is in the spirit of creative resistance that I was raised and continue to be stimulated in life. This exhibition is about 10 different fabric patchworks in durable denim Textile and other cotton materials and one installation and 2 sculptures. And is Called A DOZEN STORIES: THE TALES MY CLOTH CAN TELL. I decided to work with textile fabric because it’s synonymous with the skin we wear in our bodies and frames of mindset. Also, to celebrate differences in texture, color, and stories. I wanted to work with that, to get my head around the discussion of decolonization processes by using textile as a medium. I wanted this out-of-the-ordinary approach to storytelling to document and recycle my thoughts and feelings about decolonization. Each piece tells a different story and shows how I feel about my life “is a collage of experiences bridging the past, present, and future” and this is my way of illustrating it.

INSPIRATION – Cotton became a global colonial commodity as raw material for textiles, hand-picked by forced labor. One cannot help to see the symbolism of fabric when compared to the concepts of race and social-political constructs “of the other”. A disclaimer while race can just be another tissue, racism is still real. So, to put into perspective, to contemporary consumer culture, theirs a dependency upon products that are anchored to the subaltern pain. Is almost everything, our food the diamond on our phones, chocolates to hair extensions. All the gadgets that make our lives convenient and meaningful do come at the cost of someone else’s pain, while we remain unbothered consumers of products that are produced at the price of dehumanization exploitation and cheap forced labor of marginalized groups. these are the conversations that transgress the comfortability that comes with our colonial garments, whether be spiritually, physically, or mental uniforms. Such conversations can be hard because they inform us about, the world and ourselves. But ignoring it only adds to the culture of unresponsiveness and in praise of powerlessness. As participants of collective history in one way or another, the process of decolonization of the mind is for everybody. Change your mental garments Bell hooks once said,” opposition is not enough”. Construction of a self that is active and nonreactive and resistant in positive creative ways. is a way to not repeat the exclusionary procedure of the dominant culture. Thus, addressing Fanonian psychology which points out the danger of becoming the thing one opposes and repeating it. So, a reconfiguration of protest is necessary. Art is not always a neutral space where anybody gets to do whatever and whenever they want to, but “art is that radical space of openness”. Quote, Bell hooks. A space where difficult conversations across cultures and generations can take place by gathering, observing, and collectively putting an oppositional gaze to the violence practiced inward, outward, and crossing each other. it takes a forest to conjure the right medicine to cast away powerlessness. And we should show resistance to anything that restricts our agency or that of another Audry lord once said in her essay “eye to eye” We do not love ourselves, therefore we cannot love each other. Because we see in each other’s face our own face, the face we never stopped wanting. Because we survived and survival breeds desire for more self. A face we never stopped wanting at the same time as we try to obliterate it. Why don’t we meet each other’s eyes? Do we expect betrayal in each other’s gaze or recognition? These pieces are composed of fabrics mainly denim cotton patched with an intentional bland of wearisome, toned down, dry as dust, and washed-out look, and some small bits of the brush for color contrast. I wanted to take the edge off, to encapsulate “A dozen stories they can tell. By patching them together with some images of black bodies gave me a sense of closure to this project however the process of decolonization of the mind is a permanent.

 

JULEOPHÆNGNING

5. – 19. december 2021

Deltagende Kunstnere:

Anu Ramdas, Pernelle Maegaard, Siska Katrine Jørgensen, Ellen Hyllemose, Karin Lorentzen, Poul Jupont, Anders Benmouyal, Troels Aagaard , Jette Ellgaard, Ulrik Weck, Camilla Nørgård, Jesper Aabille, Jørgen Carlo Larsen, Miguel Vega Olivares, Lise Nørholm, Lars Grenaae, Mette Høyen Andersen, Åse Eg Jørgensen, Mads Rye, Kirstine Vaaben, Kerstin Bergendal, Mette Gitz-Johansen, Sidsel Winther, Hannah Heilmann, Christian Bang Jensen, Simon Ganshorn, Emil Krog Rasmussen, Cai Ulrich von Platen, Eva Merz, Jette Gejl, Kirsten Otzen Keck, Ulla Hvejsel, Pulsk Ravn, Peter Rørbæk.

VITRINEVIKARIATET

Lise Nørholm

http://lisenoerholm.dk/

16. – 30. november 2021

Lise Nørholm er midlertidig vikar for LOKALE`s Vitrineudstillinger. I vinduet fra gaden vil man kunne se et slags kontor med bord, billede og ben.
Lise Nørholms arbejdsproces er logistisk. Materialet er allerede til stede derude; og gennem et særligt filter af almindelig begejstring og idiosynkratisk, eksistentielle overvejelser, forflyttes stoffet til anderledes gældende sammenhænge.

EN LØBENDE LISTE

Kerstin Bergendal og Cai Ulrich von Platen

https://kerstinbergendal.com/

https://www.vonplaten.dk/

2. – 11. november 2021

Udstillingen  “En Løbende Liste” viste først og fremmest en videodokumentation af en kunstnerisk bearbejdning af et stort og splinternyt demensplejecenter i Århus.


En væsentlig forskel på hospitaler og demensplejehjem er, at plejehjemmet for dem der bor der, netop er deres hjem. Derved er det indirekte også et sted hvor deres pårørende også har en stemme, og familien en rolle at spille. 

Det er efter hånden fastlagt, at musik kan åbne nye veje i demensplejen. Men hidtil har det været en fast  rolle for samtidskunsten i forhold til hospitaler og plejeinstitutioner, blot at dekorere vægge og rum. Dette til trods for, at mange af.samtidskunstens  undersøgelsesfelter tager sit afsæt i et. fokus på sted og stedslighed. 

Med En løbende liste indikerer Kerstin Bergendal og Cai Ulrich von Platen en aktiv rolle for den kunst, der tænkes til demensplejehjem. De mener at samtidens kunstformer, udover at dekorere stedet, også kan udformes for optræde som en årsag til et samarbejde mellem medarbejdere og pårørende, i forhold til beboernes hjemmiljø.

Men hvordan kan dette fungere? Vil det indebære en belastning eller aflastning i forhold til medarbejdernes hverdag?  Hvilke formater vil være mulige, indenfor eksisterende og yderst begrænsede budgetter? Vil det opfattes som kunst eller som design?

For bl.a. at belyse disse spørgsmål inviterede LOKALE til en samtale om samtidskunstens mulige rolle, netop i forhold til demenspleje. Samtalen fandt sted den 10 november kl 16 – 18.30.

Udover de to kunstnere medvirkede 
Anders Kristian Kroager Anderssen, demensfaglig udviklingskonsulent i Århus kommune, 
Birgitte Folmann, antropolog, lektor på Sonic College, Uc Syd Haderslev og forskningsleder af vidensmiljø for atmosfæreforskning
Ulrikke Neergaard, direktør for KØS, Museum for kunst i offentlig rum i Køge.

En videodokumentation af samtalen er er under udarbejdelse.

EN UDSTILLING KUN FOR UDSTILLERE

22. – 24. oktober 2021

http://www.dada-invest.dk/

 

“en udstilling kun for udstillere” er en udstilling af billedkunstner claus ejner, der viser kunstværket “en udstilling kun for udstillere”, der består af fotos, af de der besøger udstillingen! “en udstilling kun for udstillere” kan man kun se, hvis man selv er en af dem, der udstiller! “en udstilling kun for udstillere” deltager man i ved at lade sig fotografere af claus ejner i helfigur stående et bestemt sted på gulvet i københavn. Man bestemmer selv, hvorledes man vil stå. Fotoet printes straks ud og hænges op på en væg i udstillingsrummet. Det er med andre ord en selv, man udstiller på udstillingen. Deraf titlen: en udstilling kun for udstillere. Som betaling for at deltage modtager man fotoværket af en selv, når udstillingen er slut. Det er i A4 format. Man skal selv afhente fotoet søndag mellem 16.00-18.00. Eller tilsendt mod at man selv betaler forsendelsen. For at deltage skal man underskrive en kontrakt, der definerer rettighederne omkring de enkelte fotos. claus ejner har rettighederne over selve billedet, der tages af den enkelte udstiller, mens fotoværket, som man får for at udstille, ejes af udstilleren. Desuden skal man være fyldt 18 år for at deltage. Planen er, at kunstværket “en udstilling kun for udstillere” vil blive udstillet om 5 år. Her vil det blive muligt for alle interesserede at se, hvem der deltog på udstillingen. Endvidere er planen samtidig at udgive en bog, der dokumenterer udstillingen/udstillerne. Der er i alt 60, der har mulighed for at se og deltage i “en udstilling kun for udstillere”. Hvis man vil være sikker på at være en af udstillerne, kan man allerede nu booke en tid ved at skrive til: clausejner67@gmail.com

Udstillingen er støttet af Københavns Råd for Visuel Kunst

MRO – retrospektivt

24. september til 17.oktober 2021

http://mrolsen.org/

Udstilling i LOKALE og på Martins Richard Olsens værksted – Institut for kunst, håndværk og arkæologi.

Udstillingstekst af Peter H. Olesen

OM MRO

MRO, Martin R. Olsen, MR Olsen, Martin Richard Olsen, sågar il pescatore; tvivlende kunstner har mange navne. Og tvivlen er, tror jeg, en af Martins mange følgesvende som kunstner. En anden følgesvend kunne være stædigheden, en tredje et realistisk sortsyn på verdens og menneskehedens vegne.

Martin er ikke folkelig eller popularitetssøgende, men han er alligevel, hvad jeg vover at kalde, en folkekunstner og i den forstand ikke en del af nogen bestemt tid, tidsånd, generation, gruppering eller -isme. Han træder ind i en gammel tradition i kunsten: et menneske som sætter sine spor i verden – og til tiden – i form af tegn og underlige gerninger: skulpturer, søjler og monumenter, tegninger, malerier, klokker, installationer og ophobninger. Hans værker ligger et sted mellem det kitschede og det konkrete, det folkelige og det vrængende, det private og det politiske.

Et eksempel: Skulpturen opstillet ved Statens Landbrugsforsøgsstation i Foulum er en brancusisk jernsøjle med et tvist: skål- og krukkeformer sat oven på hinanden og på toppen kranset med en gammeldags kedel. Ved søjlens fod: En bæk og en malkeskammel. Ligeledes støbt i jern. Et simpelt greb, et morsomt og imødekommende monument.

Et andet eksempel: Storketårnet i Kirke Hyllinge, ’Danmarks dyreste storkerede’, som Ekstrabladet rindalistisk forarget kaldte værket; velkommen på forsiden, Martin! Endnu en søjle, stentøj, bronze, granitsten. Op langs den knap 10 meter høje søjle er en række huller, hvor fugle kan flytte ind, og på toppen sidder en storkerede, så beboerne på plejehjemmet, hvor skulpturen er opstillet, kan have noget at se på og følge med i.

De klassiske materialer og de forhåndenværende, hånd i hånd: gips, sten, ler, jern, bronze, granit, oliefarver, kridt, lærred, papir, papmaché – og fundne objekter, kasserede genstande. Mixed media, i den grad!

Min første oplevelse med Martin og hans metode  – og hans tvivl og stædighed – fandt sted midt i 1980’erne i et galleri, som vi, en lille flok unge mennesker, drev i en sidegade til Vesterbrogade i København. Udstillingsstedet hed World’s End, sådan var tiden; tæt på en afslutning. Martin brugte dage – og nætter – på at opbygge en flot installation, en art tømmerflåde, som nærmest fyldte hele udstillingsrummet. Desværre var jeg så letsindig at komme til at låne Martin en ekstranøgle til stedet, så han bare kunne komme og gå. Og det gjorde han. Hver dag jeg mødte op for at passe udstillingen, så installationen anderledes ud. Ofte til bedre, andre gange havde Martin til min ærgrelse på grænsen til fortvivlelse foretaget et greb, som i mine øjne, gjorde udstillingen svagere. Men lige meget nyttede mine indvendinger, Martin kunne ikke blive færdig med værket. Det færdige værk eksisterer måske slet ikke i hans bevidsthed, jeg ved det ikke. Udover at være en sjov og illustrativ anekdote fra en nærmest glemt tid, er jeg langt om længe kommet mig over min frustration og er nået til en erkendelse: Jeg er med dig, Martin, jeg forstår dig, gamle ven! Du havde ret. Det endelige værk findes ikke. Alt er en proces. Panta rhei, som den gamle græker sagde, alt flyder.

Nu kan der ikke være flere tegn på arket, så vi stopper – foreløbig – her.

Peter H. Olesen,
fhv. gallerist,

nuv. sangskriver og forfatter

 

LOOM WORKS – VÆVNING, VÆV OG VIRUS, BORD, TEGNING

Mette Høyen Andersen

http://www.mettehoyen.dk/

2.-19. september 2021

Billedkunstner Mette Høyen Andersens udstiller vævninger fra 2019-2021, nogle helt friske fra vævestuen, og et udvalg af tegninger i Lokale i september.
Mette Høyen Andersen arbejder med flere forskellige medier og materialer. Arbejdet med tekstil ligger i forlængelse af en årelang praksis med linjen – på fladen og rumligt. I udstillingens vævninger er linjer og tråde konkret forbundet i tekstile værker med baggrund i tegning, tekst, teknologi og arkitektur.
Podcasten Væv og virus, produceret af Ulla Dyrborg, kan høres i udstillingen som del af fortællingen om væveprocessen. / realisering af vævningerne.Udstillingen danner desuden ramme om et bord, hvor Åse Eg og Camilla Nørgård laver skiftende mini-udstillinger med forskellige indgange til vævning og det tekstile – nyt bord hver uge med titlerne Hemslöjd, Bøger og Film/foredrag

 

BENT KYNEB

14. – 27. juli 2021

Bent Kyneb – en kreativ enspænder

I et undseeligt kælderlokale på Nørrebro ligger Blågårdsgade Kunsthandel. På trappetrinet møder gæsten først en umiskendelig duft af tobaksrøg og marskandiser. Dernæst oplevelsen af det fortættede rum. De mange forskellige lamper og genstande, der hænger ned fra loftet. Og vigtigst: de karakteristiske farvestærke og markant konturerede malerier – på væggene og i stakke på reoler og gulvet. Overalt. Højt og lavt. Og i en behagelig gammel stol i hjørnet længst fra døren,
kunstneren selv, som netop hér passer ind som en del af installationen – Bent Kyneb med sin grå hestehale. Den nu 84-årige billedkunstner har haft kombineret galleri/lagerrum/lampehandel på adressen siden 1999. Lamperne mest for at lokke folk til. Men vist også fordi han er lidt af en samler.

Bent Kyneb kommer til verden den 15. november 1936 i Aars i Himmerland som søn af en arbejdsmand og en hjemmegående mor. Som 20-årig flytter han fra Aars til Norge og kort efter til København, hvor han deltager i tegnekurser på Glyptoteket og møder sin kommende hustru, Aase Skov. De bliver begge optaget på Det Kongelige Kunstakademi i København, og Kyneb studerer under professorerne Dan Sterup-Hansen og Richard Mortensen. Kynebs tid på akademiet er ikke lykkelig,
men præget af psykisk ustabilitet. I længere perioder kan han ikke arbejde, ligesom han ikke indgår i fællesskaber med de andre studerende. Det er på Glyptoteket, han lærer mest, fortæller han.

I begyndelsen af akademitiden arbejder Kyneb på et slagteri i Kødbyen på Vesterbro for at få økonomien til at hænge sammen. Parret får deres første barn. Den første af tre sønner. Senere arver Aase Skov, så de to kunstnere kan leve et uafhængigt liv helliget kunsten og familien. Indimellem har de bl.a. en marskandiser, da de en overgang bor på et nedlagt landbrug ved Ålborg. I 1992 flytter Bent Kyneb fra Nordvest i København ind til det indre Nørrebro, hvorefter hans motivverden inkluderer nærmiljøet på Nørrebro. Der er store skildringer af arkitekturen og livet omkring Dronning Louises Bro, Sankt Hans Torv og Nørrebros Runddel. Alle med et udfordrende og forvredet perspektivisk blik.

Kyneb betegner sig selv som en kreativ enspænder. Hans eget hjem har altid også fungeret som atelier. Kunstneriske forbilleder i sin egen samtid har han ikke, men peger på den tyske renæssancekunstner Albrecht Dürer som en inspirationskilde. Melankolien og vanitas-symbolerne går igen i Kynebs produktion. Men også
samtidens nye teknologi og urbane ikonografi fra bl.a. reklamer, politiske paroler og tv’s nyhedsstrøm afspejles tydeligt.

Kyneb nyder at være en ukendt, anonym kunstner, der gennem maleriet kan iagttage verden. Han maler hver eneste dag, fortæller han. Det har han altid gjort. Det er et
livsvilkår og en drivkraft. Hans kulørte palet repræsenterer skiftende sindstilstande. En ven erklærede sig rask og holdt op med at male. Kyneb maler stadig. Hver eneste dag.

Udstillingen er
støttet af Nørrebros Lokaludvalg og Statens Kunstfond.

VITRINE 2

Mathias Sæderup

Åse Eg Jørgensen

http://mathiassaederup.net/

http://www.hos-eg.dk/

26. juni – 4. juli 2021

VITRINEUDSTILLING 1 – 2 – 3 Den anden af tre udstillinger i LOKALEs vinduesvitriner arrangeret af Mathias Sæderup og Åse Eg Jørgensen. De tre udstillinger kredser om forsorg og omsorg – i en vis forstand om velfærdsstaten. Udstillingerne kører en uge ad gangen. 

Temaet for Vitrineudstilling 2 er barndom undersøgt ved hjælp af almene grafiske og tekstlige fremstillinger af børn, familie og barndom bearbejdet visuelt og til dels tekstligt.Sorg – substantiv, norrønt Sorg, tysk Sorge
‘bekymring’, af en rod med betydningen ‘bekymre sig om’ ‘være syg’

Omsorg – ‘sorg’ i betydningen ‘bekymring’
bekymre sig om, tage sig af, sørge for

Forsorg – efter tysk Vorsorge, Füsorge
Dannet af sorg i forældet betydning ‘omhu’ jf. ordforbindelsen til ‘sørge for’
Fra Ordbog over det danske sprog: en af kærlighed eller pligt fremkaldt (omsorgsfuld) virksomhed (tanke og handling) der tjener til (på forudseende måde) at værne, lede, hjælpe en, der er mere eller mindre uerfaren, hjælpeløs osv.

ET4U

4. – 13. juni 2021

https://et4u.dk/

Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss arbejder i LOKALE – med daglige spontant skrevne, udklippede tekster sat op i vinduerne ud mod Griffenfeldsgade.

 

”Ad? Hvad er det jeg har siddet i?” 

Ulla Hvejsel

https://realpolitik.dk/

16. – 21.maj 2021

Det er med stor fornøjelse at forlaget UnikPrik kan introducere bogen ”Ad? Hvad er det jeg har siddet i?” – en naturvejledning til børn og voksne af billedkunstner Ulla Hvejsel.De fleste børn har nok, af og til, hørt voksne foreslå, at de skulle tage at kigge op fra skærmen, lette numsen og komme lidt ud i naturen. I denne bog har Hvejsel selv fulgt dette forslag, lettet sin bagdel fra sofaen og været en tur ude og sidde i noget af alt det, man kan finde i det fri.Flere naturfænomener har på denne tur sat aftryk på buksebagen. Nu er de også i bogen, og dertil er der kommet finurlige fortællinger om den kulturhistorie som naturen skriver sig ind og ud af. For bag bl.a. vintergækker, mælkebøtter og fuglefjer findes både historier om flyvende mennesker, mærkelige etbenede væsener, flådefortællinger og soldater uden sko.Værket er på en gang en alternativ naturvejledning og et kunstværk, som både kan fungere som højtlæsning og som inspiration til leg, hvor læseren selv kan gå ud og sætte sig i naturen og finde overraskende fortællinger om den.Udgivelsen er flot layoutet af grafiker Pulsk Ravn, som har interageret med Hvejsels værk helt på projektets præmisser: legende og smukt.

PERFORMANCE PROTOCOLS

8. – 9. juli 2021

 

 

VITRINE

Mathias Sæderup

Åse Eg Jørgensen

http://mathiassaederup.net/

http://www.hos-eg.dk/

26. juni – 2. juli 2021

Den første af tre udstillinger i LOKALEs store vinduesvitrine arrangeret af Mathias Sæderup og Åse Eg Jørgensen. Udstillingerne kører en uge ad gangen, parallelt med Gadebiograf, der vises i det lille vindue. Udstillingen løber fra 26.4.-2.5. 2021

De tre udstillinger kredser om forsorg og omsorg – i en vis forstand om velfærdsstaten.

Sorg – substantiv, norrønt Sorg, tysk Sorge
’bekymring’, af en rod med betydningen ’bekymre sig om’ ’være syg’

Omsorg – ’sorg’ i betydningen ’bekymring’
bekymre sig om, tage sig af, sørge for

Forsorg – efter tysk Vorsorge, Füsorge
Dannet af sorg i forældet betydning ’omhu’ jf. ordforbindelsen til ’sørge for’
Fra Ordbog over det danske sprog: en af kærlighed eller pligt fremkaldt (omsorgsfuld) virksomhed (tanke og handling) der tjener til (på forudseende måde) at værne, lede, hjælpe en, der er mere eller mindre uerfaren, hjælpeløs osv.

Temaet for Vitrineudstilling 1 er Samfundslag undersøgt ved hjælp af almene grafiske fremstillinger af samfundsforhold bearbejdet visuelt og tekstligt.

COPENHAGEN ARCHIVE

www.cpharchive.com

23. – 25. april 2021

Copenhagen Archive er en visuel fortælling i billeder og lyd, der giver et indblik i atmosfæren på historiske Københavnersteder. Drevet af nysgerrighed og kærlighed til byen besøger vi gamle autentiske steder, og taler med de mennesker, der holder dem i live. Fordi byen udvikler sig hurtigt og økonomiske interesser dominerer, er disse steder truet af gentrificering, udflytning og lukning. At sikre en varig erindring om disse steder er derfor i vores øjne yderst presserende. De autentiske steder udgør en vigtig del af Københavns identitet, som er værd at kæmpe for og bevare, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over byens fremtid. Copenhagen Archive bidrager til, at sikre en betydningsfuld og enestående del af Københavns kulturelle arv for fremtiden.
————-
Copenhagen Archive is a visual narrative in images and sound that provides an insight into the atmosphere of historic Copenhagen sites. Driven by curiosity and love for the city, we visit authentic places, and talk to the people who keeps them alive. Because the city is developing rapidly and economic interests are dominating, these places are threatened by gentrification, relocation and closure. Ensuring a lasting memory of these places is therefore, in our eyes, extremely urgent.

PØLSERNES BY

JESPER AABILLE

https://aabille.dk/

15. marts – 14. april 2021

En sønderjysk udstilling kommer forbi…
Værker og dokumentation fra Jesper Aabilles udstilling “Pølsernes By”.

Udstillingen blev skabt i samarbejde med Kunsthal 6100 i Haderslev, og tager udgangspunkt i det gamle slogan “Pølsernes By” fra 1992 med drømmen om at markedsføre Haderslev ud fra den lokale håndværkertradition: Pølsemageri.

Jesper Aabille genoptog historien om det gamle slogan i et finurligt og humoristisk format blev pølsen centrum for et kunstnerisk samskabelseseksperiment med lokale borgere, foreninger og virksomheder, hvilket banede vejen for en hybrid af nye og gamle fortællinger om Haderslev.

AT THE TABLE

PLAIN WEAVERS

8. – 20. februar 2021

‘At the Table’ er PLAIN WEAVERS første kollektion, bestående af en serie vævede tekstiler: duge, bordløbere, dækkeservietter og servietter. Det er et koncept til borddækningen, hvor de enkelte dele også kan bruges hver for sig. Kollektionen er udviklet i tæt samarbejde med danske Kjellerup Væveri. www.kjellerup-vaeveri.dk Med udstillingen vil de vise tekstilernes skønhed i brugssituationen og skabe en oplevelse omkring det dækkede bord. Den 8. februar lancerede de også kollektionen online på www.plainweavers.dk
Grundet Covid-19 restriktioner blev det en vinduesudstilling der var åben døgnet rundt!

“HVEM – MIG ?” / “WHO – ME ?”

FOTOGRAFISKE PORTÆTTER AF UNGE I GLADSAXE

15. – 17. januar 2021

Fotografierne er resultater fra et kunstprojekt gennem sommer og efterår 2020 omkring begrebet identitet og det at være ung og bo i Gladsaxe. Projektet er et samarbejde mellem unge og ansatte i FAIR PLAY – Ung til Ung og Mette Gitz-Johansen, støttet af Slots – og Kulturstyrelsen og Gladsaxe Billedskole. Fotografierne er udgivet i bogform sammen med de unges tekster.

JULEVINDUESUDSTILLING / CHRISTMASWINDOWSHOW

Engel – Cai-Ulrich von Platen

Fotografi – Kerstin Bergendal

Screen – red – Kirstine Autzen

Status over en lorteøkonomi – Ulla Hvejsel

Ånden i naturen – Åse Eg Jørgensen

The infants (glow in the dark) – Mette Gitz-johansen

The bull as alchemia – found object – Stine Ljungdalh

Juleneg – Jette Ellgaard – (s/h fotogram, delkomponent til et værk i tilblivelse)

GOD JUL — Peter Rørbæk (loppemarkedfund)

Indsamling fra vejene: Udkørt jern – Camilla Nørgård

VIADUKT I VIGERSLEV – en parallel kunsthistorie om bymaleri.

4. – 26. oktober 2020

LOKALE udstiller malerier fra
billedkunstneren Peter Holck´s samling.              

Billedkunstneren Peter Holck (f.1954) har gennem rigtig mange år interesseret sig for maleri og malere, der så at sige røg af i svinget og landede i glemmebogen. Han har fundet og købt op mod 1000 malerier i spektret fra rene guldklumper til helt usædvanlige udtryk med blot en snert af originalitet. Holcks samling er, med hans egne ord, et forsøg på at vise en parallel kunsthistorie, som supplement til den kanoniserede.

Blandt LOKALE´s egne kunstnere findes også en retrospektiv interesse for kollegaer, som trods ingen eller meget lille offentlig bevågenhed, målrettet driver deres kunstneriske virksomhed gennem et helt liv. Cai Ulrich von Platen fra LOKALE har derfor sammen med Peter Holck udvalgt ca. 30 værker fra samlingen, der fra d. 7.
okt. præsenteres i LOKALE under titlen Viadukt i Vigerslev. De 25 kunstmalere, der er repræsenteret på udstillingen, var aktive i perioden 1910-1950 og brugte alle maleriet til at fortolke den fysiske virkelighed, og især den by, der omgav dem.

Mange af udstillingens kunstnere vil altså være ukendte for de fleste og sjældent indskrevet i den danske kunsthistorie. Men som udstillingen vil vise, har dette ikke nødvendigvis noget at gøre med billedernes kvalitet og relevans. Selve
ophængningen understreger dette ved at nedtone den historiske kontekst og fokusere på den altid aktuelle kunstneriske disciplin: at iagttage og visualisere sin omverden.

Til udstillingen produceres et lille katalog, med fotos af de enkelte malerier og tekster af Peter Holck.

DIMENSIONS VARIABLE

September 2020

I Udstillingen Dimensions Variable 2020 undersøger Wilfred Wagner det poetiske potentiale mellem titel og materiale gennem en serie hypotetiske værk betegnelser i form af et bogværk. 

I et år ikke bare med en begrænset tilgang til kunst og kultur, men også til midlerne og faciliteterne for produktionen af samme, er værket en spekulation over kunstens forudsætninger og begrænsninger.

Licenseret under Creative Commons Attribution, er værd betegnelserne derved open source, og alle kan frit realisere dem.

Dimensions Variable 2020, 136 sider, begrænset oplag af 100. 

Wilfred Wagner (f.1988, DK) er billedkunstner og grafisk designer, uddannet fra Kunstakademiet i Malmö. Sammen med Kristian B. Johansson har Wilfred Wagner drevet KLD Repro siden 2014; en lokalt kunstnerdrevet publikations platform og copy-shop. 

Udstillingen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.   

FORVALTNING

11. – 19. september 2020

“FORVALTNING” er en gruppeudstilling af værkstedsfællesskabet Kommunal Kunst og Teknik (KKT). Kommunal Kunst og Teknik er en forening for kunst og teknologi, et arbejdsfællesskab og en platform for kulturprojekter, som har til huse på tredje sal i Blågården.
Udstillingen FORVALTNING er dels en refleksion over Kommunal Kunst og Tekniks tætte forhold til den kommunale kulturforvaltning, samt forvaltning som metaforisk størrelse: at forvalte arbejdsliv, sociale forhold, pengeforhold, rettigheder, såvel som den personlige forvaltning af eget liv.
I udstillingen eksperimenteres der med arbejdsliv og kontorlandskab, forveksling,
udviskning og udveksling.
De udstillende kunstnere er:
Maria Nadia Nielsen, Gustav Hoder, Naja Ankarfeldt, Edda Rós, Marie Boye,
Jacob Remin og Andreas Hjort Bundgaard.

PRÆSENTATION AF LADA: ALTER EGO

12. august – 29. august 2020

Alter ego (fra latin: “det andet Jeg”) er et begreb for en anden personlighed eller identitet hos en enkelt person.

Traditionelt set manifesterer alter egoet sig fysisk med eget navn, historie og væremåde, der adskiller sig fra den almindelige persona. Det udspringer ofte fra en skjult eller fortrængt del af personens egen personlighed, og er derfor langt mere vidtrækkende end bare en rolle, man spiller. Et alter ego er en integreret del af personen. Men alter ego’et behøver ikke udspringe fra en skjult eller fortrængt del af personens personlighed og behøver heller ikke være så konkret defineret (Det ses især i kunstens verden) 

For den aktuelle kunstners vedkommende handler det om en fremelskling af det, hun ser som sin fremmeste egenskab og en frigørelse fra den historie, hun bærer på.

Denne kunstners alter ego hedder Lada. Lada er et slavisk pigenavn med smuk klang. Lada har haft et dejligt – omend lidt stækket – liv i kunstnerens personlighed. Men nu er Lada kommet til syne, brudt ud fra den udtrættede kunstners hjerne. Nu er hun integreret i verden udenfor.

Lada laver fri og flydende kunst som hele tiden ændrer sig,  afhængigt af, hvor og i hvilke rammer den udfolder sig. Kategorisering er omsonst og også unødvendig. Det umiddelbare, direkte udtryk tynges ikke af intime afsløringer eller personlige historier fra kunstnerens liv. Det beskæftiger sig heller ikke med en idebaseret, tænkt virkelighed eller en spundet fiktion. Ladas kunst er fritsvævende og skabt i en umiddelbar dialog med materialer af meget forskelligartet karakter fundet på hendes vej.

I denne udstilling findes indfarvede og affarvede tekstiler, fundne materialer og nogle bolde. Nogen af materialerne er malet og sat op på forskellig vis i rummet.

Bonus-info:

Tilfældigvis kom Lada til verden i 1973, det samme år som Lada-bilen, den velkendte russisk-italienske model VAZ-2101 kom til Danmark. En model som ikke er cool, men som  derimod ejer en høj grad af originalitet.

I den periode udstillingen løber, vil Lada foretage et par cykelture rundt i København, iført en miniudstilling, som er monteret på en hjelm og dragt. Dragten og hjelmen kan udenfor cykelturene ses på udstillingen i LOKALE.
Lada vil gerne takke Abdulla Al Sa’ad, fra hvem hun har lånt idéen til at lave denne type udstilling, hvor man monterer værkerne på sit køretøj og så selv bestemmer hvor og hvem, der skal se værkerne. Abdulla Al Sa’ad brugte dog sin bil.  

BAGGESENSGADE 4C i LOKALE

21. – 27. juli 2020

Natten til d. 8. maj 2020 brændte bygningen Baggesensgade 4C ned. Stedet husede 12 billed- og performancekunstnere, filmfolk og forfattere som havde deres atelierfællesskab på 4. salen. Ugen efter havde en kunstner mulighed for at hente nogle få ting ned fra sit atelier ellers var alt væk.

Hvorledes fortsætte og hvordan bearbejde tabet af værker, arkiver og ikke mindst selve det arbejdsrum, de ellers hver især ville have søgt hen, for at hele sig selv efter denne hændelse.

I juli måned gav LOKALE kunstnerne et arbejdsrum og mandag d. 27. rundedes måneden af ved at åbne for venner, bekendte og alle interesserede.

 

 

 

ALLAN NILSSON (1930-2018)

Et kunstnerisk bytte fra 1971

Allan Nilsson var både billedkunstner og folkemusikant, og begge discipliner udøvede han i mange år med base i Folkets Hus på Nørrebro. Fra 1960 og frem skildrede han især miljøet i Den sorte Firkant, med dens nedslidte boligkarreer og små, trange baggårde. På Kunstnernes Efterårsudstilling i 1971 flyttede han et helt baggårdslokum ind på den Frie udstillingsbygning. Et enkelt og stærkt kunstnerisk greb, vi som kolleger hylder ved at vise denne dokumentation.

RABARBERKVARTERET < > Jette Ellgaard/LOKALE

HÅND OG HOVED – lokal snedker <> Mette Gitz-Johansen/LOKALE

FASHFASH <> Kerstin Bergendal /LOKALE

FASHFASH er et designfirma, der er et samarbejde mellem nogle helt unge her fra Nørrebro.

De sælger individuelt designede højkvalitetsprodukter indenfor sko og design.
Navnet FASHFASH er dog ironisk i forhold til produkternes høje kvalitet – det er streetslang for noget der ”ikke er ret godt”. 

Den lånte video er deres egen produkt og viser FASHFASH helt særlige måde at levere
bestilte produkter på. Til gengæld har Kerstin taget FASHFASH tøj på, og stået
model ved en fotosession her i LOKALE.

ASBJØRN SKOU – lokal billedkunstner <> Camilla Nørgård/LOKALE

 OSTEO MEDICA – lokal fysioterapi  < >  Kirstine Autzen/LOKALE

ASKOVFONDEN – lokalt værested og genbrug <> Stine Ljungdalh/LOKALE

En udveksling.

Det vi ikke glemmer, et møde i fiktionen, måske et
møde i virkeligheden. En udveksling., er et samarbejde mellem Genbrugsbutikken
i Griffenfeldsgade, Lokale og kunstner Charlotte Bergson. Om det vi misser og
det som kan opstå, i mødet…

Et brev er lagt i en frakke, og et brev ligger på en
bænk. I udstillingen hænger en kæde med et vedhæng, to hjerter. Udlånt af
genbrugsbutikken.

FOLKETS HUS CAFE <> Marie Rosenkilde Lindberg/LOKALE

Plakat og Fortune cookies til kaffen

RØDE KORS MEGASTORE – lokal genbrugsbutik <> Mette Juul/LOKALE

DEN GULE PRIK – lokal vuggestue <> Anders Benmouyal, Åse Eg Jørgensen, Jesper Aabille/LOKALE

ZEIT & ZAATAR – lokal manakish-bager <> Cai Ulrich von Platen / LOKALE

KOMMUNAL KUNST OG TEKNIK <> LOKALE 

Kommunal Kunst og Teknik (KKT) er en forening for kunst og teknologi, et arbejdsfællesskab og en platform for kulturprojekter, der råder over en etage på Blågården, Nørrebro med kontorer og atelierer. KKT har en bred og systemkritisk tilgang til kunst og teknologi.

KKT er interesseret i objekter og fænomener som på den ene eller anden måde
forstyrrer/kortslutter standardiserede tilgange til verden. Motivationen for denne interesse er en
oplevelse af, at der finder en øget standardisering af systemer og adfærd sted
i moderne samfund. Teknologi anses ikke som nye opfindelser, men nærmere et diskursivt område, hvorfra man kan se på verden. Derfor kan både kroppen, mad, maskiner og sociale sfærer anses som former for teknologi. 

KKT arbejder for dette gennem forskellige typer offentligt tilgængelige kunstarrangementer i Blågården med flere steder. Det kan f.eks. være foredrag, kunstudstillinger, workshops, seminarer, koncerter, performances,
wikipedia-hackathons osv. 

KKT arbejder netværksorienteret, søger brede tværfaglige samarbejder og ønsker at nå ud over den etablerede kunstverden.

KKT er Louise Haugaard Jørgensen /  Lars Kynde / Kenneth Varpe / Jacob Remin /
Marie Boye Thomsen / Naja Ankarfeldt / Joakim Drescher / Sidsel Christensen /
Edda Rós / Andreas Hjort Bundgaard / Maria Nadia / Tinne Zenner / Gustav Hoder / Barbara Amalie Skovmand Thomsen

KLD repro – lokal printshop  <>  Åse Eg Jørgensen/LOKALE

SAFARISHOP – lokal tøj og kosmetik  <>  KONVOJ + Grenaae/LOKALE

Omtale i Kunsten.nu –

“I en serie artikler giver vi indsigt i projektrummenes forskelligartede og vigtige indspark til den danske kunstscene.”…..:

http:// https://kunsten.nu/journal/vi-er-lokale/

HERBERG

22. april – 25. maj 2020

  1. Honey Biber Beckerlee

2. Christian Bang Jensen

3. Charlotte Thrane

4. Myne Søe-Pedersen

DanMark RoyAl

Lin Melkane

2. – 5. januar 2020

”Min far blev født i Libanons hovedstad Beirut af hans mor, min farmor, Ellen. Ellen er opvokset i en lille by på Sjælland og blev som ung uddannet til sygeplejerske. Hun var en del af et team med insulinforskere, der på et tidspunkt rejste til Beirut for at udbrede opfindelsen. Der gik ikke længe, før hun mødte forsikringsmanden Anis Melkane, der arbejdede 60 timer om ugen og røg 40 cigaretter om dagen. Ellen og Anis fik fem børn. Fire drenge og en pige. I Libanon starter man i skole som fireårig, og da min far en dag kom hjem fra skole, meget tørstig på grund af det varme vejr, fik han øje på et stort glas vand på køkkenbordet. I én slurk drak han det hele og opdagede for sent, at det var vodka. Han besvimede på køkkengulvet og havde som fireårig sine første tømmermænd og den viden om, at hans mor, min farmor, ikke drak vand hele tiden, som han ellers før havde troet. Min far siger, at det er, fordi Ellen var ensom i Beirut og savnede Danmark. Dette er også tydeligt, hvis man kigger på min fars brødres navne: Dan, Mark og Roy. Planen var, at min far skulle hedde Al (kort for Alain), men på grund af konflikter mellem Libanon og Israel, kom min far bare til at hedde Kim. Dette gjorde selvfølgelig, at planen om at Ellens sønners navne tilsammen skulle danne ordene Danmark Royal gik i vasken, hvilket min far, den dag i dag, vist er ret glad for.”

THINGS PLACES BODIES

Louisa Clement (DE) Heikki Kaski (FI) Cecilie Nicoline Rasmussen (DK) Myne Søe Pedersen (DK) Erik Viklund (SE) Søren Lilholt (DK)
Kirstine Autzen (DK)

6.-16. juni 2019

Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festivals program Framing Identity og undersøger hvordan fotografi spiller sammen med identitet, krop, subjektivitet og tingslighed.

Værker med billeder af helt konkrete ting, kroppe og steder sættes sammen med værker, der stiller filosofiske og konceptuelle spørgsmål til selve det at lave et fotografi.
Kurateret af Kirstine Autzen

Under udstillingen er der forskellige uformelle arrangementer

Samtaleevent om nærvær og fotografi med Theis Vallø Madsen

Artist talk med Myne Søe-Pedersen, Søren Lilholt og Kirstine Autzen

Artist talk med Heikki Kaski og Erik Viklund

Photo credit:
Louisa Clement / courtesy of Wentrup Gallery

TAK TIL
Nordisk Kulturfond
Grosserer L. F. Foghts Fond
Rådet for visuel kunst / Københavns Kommune

KUNSTEN AT VÆRE FATTIG

Alfred Immanuel Jensen

10. – 29. april 2019

”Kunsten at være Fattig – Alfred I. Jensen” er en udstilling og et usædvanligt vidnesbyrd om en kunstners oeuvre, som pludselig blev hjemløs i løbet af sommeren 2018. Alfreds hus, Vindheimar i Næsby på midtsjælland, blev sat til salg af hans enke Jytte Aagot Møller. Hun har siden hans død i 2006 drevet Vindheimar som museet Det Lille Kunstnerhjem, hvor man kunne træde ind i Alfreds atelierer og enorme billedtilværelse, som den var blevet forladt, da han døde. Men med salget skulle ateliererne ryddes og Jytte stod med en overvældende ophobning af billedmateriale i alle afskygninger, som nu ikke længere havde et tilhørssted. Malerier, skitser og original-grafik kom på lagerhotel og en mindre del kom til mere eller mindre interesserede arvinger. Tilbage stod de tusind andre rester af hans intense arbejdsliv, – arbejdsredskaber, trykplader, oliefarver, opspændte grunderede lærreder, spækket af fortællinger om hans liv og arbejdsmetoder.Dorte Buchwald, billedkunstner og medkurator af udstillingen, kom ved et tilfælde forbi i forbindelse med et ejendomsmægler Åbent Hus-arrangement. Hun så den utrolige billedverden og en kunstners skæbne og blev dybt berørt. Dorte tog i samarbejde med billedkunstnerne Jette Ellgaard og Anders Benmouyal fat på at arbejde videre med Alfreds værker. Udstillingen viser først og fremmest værker af AIJ, men belyser også de omstændigheder og vilkår, han, som kunstner, levede under.
Alfred blev født på Griffenfeldsgade 11 på Nørrebro 1917, tæt på udstillingsstedet LOKALE. På udstillingen findes flere værker og skitser fra gaden, bl.a. en plantegning han lavede over familiens lejlighed som 11-årig. Alfred blev uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København og havde en fin, men dog moderat karriere, så hans billeder repræsenterer ikke nogen væsentlig værdi i kroner og ører. I 1983 havde han fået nok af det utaknemmelige job, det er, at overleve som udstillende kunstner. Han var gået på pension og kunne overleve på denne ydelse. Fra nu af og frem til sin død næsten 30 år efter, koncentrerede han sig kun om billedet og eksperimenterne.Titlen ”Kunsten at være Fattig” er taget fra en radioudsendelse han lavede med Ole Michelsen i 80-erne.
Hvem: Billedkunstner Alfred I Jensen. Født 1917. Død 2006
Kuratorer: billedkunstnerne Jette Ellgaard, Anders Benmouyal og Dorte Buchwald – med stor støtte fra Alfreds enke, Jytte Aagot Møller

NYE OPHOBNINGER

16.03.2019 – 31.03.2019


Nye ophobninger er en udstilling i LOKALE af Konvoj og Grenaae.
Udstillingen består af nye værker der arbejder grafisk med serigrafi på glas og spejl med en lag på lag / collage tilgang til
mediet.
Fernisering afholdes lørdag den 16. marts fra kl 14 til 19 i LOKALE Griffenfeldsgade 27.
Og kan ses hele periode fra gaden 24/7

KONVOJ og Grenaee er en konstellation bestående af
Peter Rørbæk, Anders Benmouyal og Lars Grenaae.

INSIDE THE GLOBE

Mette Gitz-Johansen

https://www.mettegitzjohansen.dk/

Piet Gitz-Johansen

http://www.pietgitz.com/

12. – 31. januar 2019

A cooperative work – actor Piet Gitz-Johansen and visual artist Mette Gitz-Johansen

chloropren ballon 8′ – pumpe – projektion, Ø: 170 cm

En større samling af sneglober – vandfyldte trans- parente glaskugler, der omslutter en form for miniaturiseret scene. Vandet tjener som medium, hvorigennem sneen falder. Kuglen rystes, sneen sættes i spil og falder langsomt ned gennem van- det, når kuglen igen holdes stille. En latexballon med en diameter på 244 cm og en pumpe. En video i loop – en parafrasering over fænomenet sneglobe med paralleller til en ø – eller Sisyfostil- stand med repeterede handlingsforløb og ritualer, der forudsætter selvkonfrontation og afprøvning af grænser og tyngdekraft.